\\\\( \nonumber \newcommand{\bevisslut}{$\blacksquare$} \newenvironment{matr}[1]{\hspace{-.8mm}\begin{bmatrix}\hspace{-1mm}\begin{array}{#1}}{\end{array}\hspace{-1mm}\end{bmatrix}\hspace{-.8mm}} \newcommand{\transp}{\hspace{-.6mm}^{\top}} \newcommand{\maengde}[2]{\left\lbrace \hspace{-1mm} \begin{array}{c|c} #1 & #2 \end{array} \hspace{-1mm} \right\rbrace} \newenvironment{eqnalign}[1]{\begin{equation}\begin{array}{#1}}{\end{array}\end{equation}} \newcommand{\eqnl}{} \newcommand{\matind}[3]{{_\mathrm{#1}\mathbf{#2}_\mathrm{#3}}} \newcommand{\vekind}[2]{{_\mathrm{#1}\mathbf{#2}}} \newcommand{\jac}[2]{{\mathrm{Jacobi}_\mathbf{#1} (#2)}} \newcommand{\diver}[2]{{\mathrm{div}\mathbf{#1} (#2)}} \newcommand{\rot}[1]{{\mathbf{rot}\mathbf{(#1)}}} \newcommand{\am}{\mathrm{am}} \newcommand{\gm}{\mathrm{gm}} \newcommand{\E}{\mathrm{E}} \newcommand{\Span}{\mathrm{span}} \newcommand{\mU}{\mathbf{U}} \newcommand{\mA}{\mathbf{A}} \newcommand{\mB}{\mathbf{B}} \newcommand{\mC}{\mathbf{C}} \newcommand{\mD}{\mathbf{D}} \newcommand{\mE}{\mathbf{E}} \newcommand{\mF}{\mathbf{F}} \newcommand{\mK}{\mathbf{K}} \newcommand{\mI}{\mathbf{I}} \newcommand{\mM}{\mathbf{M}} \newcommand{\mN}{\mathbf{N}} \newcommand{\mQ}{\mathbf{Q}} \newcommand{\mT}{\mathbf{T}} \newcommand{\mV}{\mathbf{V}} \newcommand{\mW}{\mathbf{W}} \newcommand{\mX}{\mathbf{X}} \newcommand{\ma}{\mathbf{a}} \newcommand{\mb}{\mathbf{b}} \newcommand{\mc}{\mathbf{c}} \newcommand{\md}{\mathbf{d}} \newcommand{\me}{\mathbf{e}} \newcommand{\mn}{\mathbf{n}} \newcommand{\mr}{\mathbf{r}} \newcommand{\mv}{\mathbf{v}} \newcommand{\mw}{\mathbf{w}} \newcommand{\mx}{\mathbf{x}} \newcommand{\mxb}{\mathbf{x_{bet}}} \newcommand{\my}{\mathbf{y}} \newcommand{\mz}{\mathbf{z}} \newcommand{\reel}{\mathbb{R}} \newcommand{\mL}{\bm{\Lambda}} \newcommand{\mnul}{\mathbf{0}} \newcommand{\trap}[1]{\mathrm{trap}(#1)} \newcommand{\Det}{\operatorname{Det}} \newcommand{\adj}{\operatorname{adj}} \newcommand{\Ar}{\operatorname{Areal}} \newcommand{\Vol}{\operatorname{Vol}} \newcommand{\Rum}{\operatorname{Rum}} \newcommand{\diag}{\operatorname{\bf{diag}}} \newcommand{\bidiag}{\operatorname{\bf{bidiag}}} \newcommand{\spanVec}[1]{\mathrm{span}{#1}} \newcommand{\Div}{\operatorname{Div}} \newcommand{\Rot}{\operatorname{\mathbf{Rot}}} \newcommand{\Jac}{\operatorname{Jacobi}} \newcommand{\Tan}{\operatorname{Tan}} \newcommand{\Ort}{\operatorname{Ort}} \newcommand{\Flux}{\operatorname{Flux}} \newcommand{\Cmass}{\operatorname{Cm}} \newcommand{\Imom}{\operatorname{Im}} \newcommand{\Pmom}{\operatorname{Pm}} \newcommand{\IS}{\operatorname{I}} \newcommand{\IIS}{\operatorname{II}} \newcommand{\IIIS}{\operatorname{III}} \newcommand{\Le}{\operatorname{L}} \newcommand{\app}{\operatorname{app}} \newcommand{\M}{\operatorname{M}} \newcommand{\re}{\mathrm{Re}} \newcommand{\im}{\mathrm{Im}} \newcommand{\compl}{\mathbb{C}} \newcommand{\e}{\mathrm{e}} \\\\)
    Brass alloy   Row sum
  M1 M2 M3  
Manufacturer A 82.5 90.9 75.6 249.0
Manufacturer B 83.7 99.2 78.1 261.0
Manufacturer C 80.9 101.4 87.3 269.6
Manufacturer D 95.2 104.2 92.2 291.6
Manufacturer E 80.8 104.1 83.8 268.7
Column sum 423.1 499.8 417.0  
$P$ $Q$ $P \uparrow Q$
T T F
T F T
F T T
F F T
1’er 2’er 3’er 4’er 5’er 6’er
0.1 0.1 0.1 0.2 0.2 0.3
$P$ $Q$ $P \uparrow Q$
T T F
T F T
F T T
F F T
$P$   $Q$   $P \uparrow Q$
  M1 M2 M3  
Manufacturer A 82.5 90.9 75.6 249.0
Manufacturer B 83.7 99.2 78.1 261.0
Manufacturer C 80.9 101.4 87.3 269.6
Manufacturer D 95.2 104.2 92.2 291.6
Manufacturer E 80.8 104.1 83.8 268.7
Column sum 423.1 499.8 417.0  

I denne opgave får du nogle indledende erfaringer med det komplekse tal $\,i\,.$

A
    Brass alloy   Row sum
  M1 M2 M3  
Manufacturer A 82.5 90.9 75.6 249.0
Manufacturer B 83.7 99.2 78.1 261.0
Manufacturer C 80.9 101.4 87.3 269.6
Manufacturer D 95.2 104.2 92.2 291.6
Manufacturer E 80.8 104.1 83.8 268.7
Column sum 423.1 499.8 417.0  
$P$ $Q$ $P \uparrow Q$
T T F
T F T
F T T
F F T
1’er 2’er 3’er 4’er 5’er 6’er
0.1 0.1 0.1 0.2 0.2 0.3
$P$ $Q$ $P \uparrow Q$
T T F
T F T
F T T
F F T
$P$   $Q$   $P \uparrow Q$
  M1 M2 M3  
Manufacturer A 82.5 90.9 75.6 249.0
Manufacturer B 83.7 99.2 78.1 261.0
Manufacturer C 80.9 101.4 87.3 269.6
Manufacturer D 95.2 104.2 92.2 291.6
Manufacturer E 80.8 104.1 83.8 268.7
Column sum 423.1 499.8 417.0  

B

Hvad er realdelen og imaginærdelen af $-5-i7\,$?

C

Hvad er Re$(-5-7i)$ og Im$(-5-7i)$?

D

Skriv de komplekse tal $\,7i-5\,$, $\,i(7i-5)\,$ og $\,i(7i-5)i\,$ på rektangulær form?

A

Betragt de følgende ti tal: $-2,\,0,\,i,\,2-i,\,1+2i,\,1,\,-2+3i,\,-5i,\,3\,$ og $\,-1-2i\,.$

Hvilke af dem er komplekse, hvilke er reelle, og hvilke er rent imaginære?

Indtegn de ti tal i den komplekse talplan.

B

Givet tallet $z=4+i\,$.

  1. Indtegn de fire tal $\,z\,,\,iz\,,\,i^2z\,$ og $\,i^3z\,$ i den komplekse talplan.
  2. Hvad sker der geometrisk når et tal bliver ganget med $i\,$?
  3. Og divideret med $i\,$?

A

Find ved hjælp af elementære udregninger den rektangulære form for de følgende komplekse tal.

  1. $(5+i)(1+9i)$

  2. $i+i^2+i^3+i^4$

  3. $\displaystyle{\frac{1}{1+3i}+\frac{1}{(1+3i)^2}}$

  4. $\displaystyle{\frac{1}{(1+i)^4}}$

  5. $\displaystyle{\frac{5+i}{2-2i}}$

  6. $\displaystyle{\frac{3i}{4}}\,$ og $\displaystyle{\frac{i2}{4}}$

B

Givet to reelle tal $a$ og $b\,$.

  1. Hvorfor er tallet $\,\,\displaystyle{\frac{1}{a+ib}}\,\,$ ikke på rektangulær form?

  2. Udregn Re$\displaystyle{\left(\frac{1}{a+ib}\right)}\,$ og Im$\displaystyle{\left(\frac{1}{a+ib}\right)}\,\,$.

A

Vis at $\,\overline{\overline{z}}=z\,$ og at $\,\overline{z_1\cdot z_2}=\overline{z_1}\cdot\overline{z_2}\,.$

B

Lad $z_0=a+ib\neq 0$ være et givet komplekst tal. Hvilket komplekst tal svarer til spejlbilledet af $z_0$ i

  1. nulpunktet

  2. den reelle akse

  3. den imaginære akse

  4. vinkelhalveringslinjen i første og tredje kvadrant?

Angiv facit dels ved $a$, $b$ og $i$ og dels ved $z_0$, $\overline{z_0}$ og $i$.
Indtegn det hele i en figur.

Ved absolutværdien $\,\left|z\right|\,$ af et komplekst tal $z$ forstås længden af stedvektoren for $z$ i den komplekse talplan.

A

Givet et komplekst tal på rektangulær form $\,z=a+ib\,.$ Bestem $\,\left|z\right|\,.$

B

Undersøg hvilken geometrisk betydning for to vilkårlige komplekse tal $\,z_1\,$ og $\,z_2$ absolutværdien $\,\left|z_1-z_2\right|\,$ har. Illustrér med eksempler.

C

En punktmængde i den komplekse talplan er givet ved

$$\big\{z \in {\Bbb C}\:\big| |z-1|\, = \, 3\big\}\,.$$

Giv en geometrisk beskrivelse af punktmængden.

I den komplekse talplan betragter vi talmængden $\,M=\left{z\,|\,\,|z-1+2i|\leq 3\,\right}\,.$

A

Skitsér $\,M\,.$

B

Bestem den delmængde af $\,M\,$ som er reel.

Vi ser i denne opgave på to rationale tal $a=\frac{41}{42}$ og $b=\frac{98}{99}$

A

Hvilket af de to tal $a$ og $b$ er størst?

B

Find 3 rationale tal som ligger mellem $a$ og $b$.

C

Hvor mange rationale tal er der mellem $a$ og $b$?

I de reelle tal har vi den velkendte mindre end ordningsrelation $\,<\,$ som for alle $\,a,b\,$ og $\,c\,$ opfylder:

  1. Kun én af påstandende $\,a<b,$ $\,b<a$ eller $\,a=b\,$ er sand.

  2. Hvis $\,a<b\,$ og $\,b<c\,$ så er $\,a<c\,.$

  3. Hvis $\,a<b\,$ så er $\,a+c<b+c\,.$

  4. Hvis $\,a<b\,$ og $\,0<c\,$ så er $\,ac<bc\,.$

A

Afprøv de fire påstande med nogle eksempler.

B

Vis at ordningsrelationen $\,<\,$ fra de reelle tal IKKE kan udvides til at gælde for alle komplekse tal.